Hvorfor har vi hukommelse? Hvilken del af hjernen styrer vores evne til at gemme og huske tidligere oplevelser eller oplysninger? Og hvordan kan du lære ny viden meget hurtigere?
Takket være vores evne til at huske, kan vi lave planer for fremtiden baseret på tidligere oplevelser gemt i hukommelsen. Men hvad er det, der får dig til at have problemer med at huske? For eksempel glemmer du ofte navne?
Hukommelse gør os til dem, vi er på mange måder. Vi kan bringe behagelige minder tilbage fra en sjov ferie, vi får hjælp til at huske, hvor vi efterlod bilnøglerne – og hukommelsen giver os en kontinuerlig oplevelse af det liv, vi lever.
I denne artikel ser vi på, hvad hukommelse er, hvilke typer hukommelse der findes, og endelig ser vi på, hvordan du kan styrke din evne til at huske mere. Forhåbentlig glemmer du aldrig et navn igen efter at have læst artiklens afslutning.
Hvad er hukommelse?
Hukommelse handler om at kunne kode, gemme og hente oplysninger. Inden for psykologi studeres hukommelse på både et kognitivt og biologisk niveau. Det er også almindeligt at skelne mellem korttidshukommelse og langtidshukommelse.
Kort sagt handler hukommelse om at kunne bevare indtryk, oplevelser, viden og færdigheder over en kortere og længere periode.
Det er også en af flere af vores kognitive funktioner: Andre kognitive funktioner omfatter sensorisk opfattelse (opfattelse), koncentrationsevne, logiske evner, problemløsning og sprog.
Vi skelner mellem tre former for hukommelse:
- Episodisk hukommelse: Det er den slags hukommelse, der gør det muligt for os at huske individuelle begivenheder og oplevelser, vi har gjort (“Jeg husker, da jeg lærte at cykle …”)
- Semantisk hukommelse: Denne type hukommelse giver os mulighed for at tilegne sig viden (“I Norge er der 5,3 millioner indbyggere”)
- Prosedural hukommelse: Denne type hukommelse hjælper os med at forstå, hvordan man gør noget (f.eks. Binde snørebånd eller lave kaffe)
Desuden skelner vi mellem implicit og eksplicit hukommelse:
Med implicit hukommelse vi henviser til det, vi ikke bevidst husker. Der kan være færdigheder som at spille en melodi, og denne form tilhører proceduremæssig hukommelse.
implicit hukommelse er bevidst at huske noget (også kaldet deklarativ hukommelse). Dette er en form, der tilhører både episodisk og semantisk hukommelse.
Samtidig skelner vi mellem langtids- og korttidshukommelse.
Korttidshukommelsen er Korttidshukommelse er vores evne til at huske oplysninger i kort tid, f.eks. I 30 sekunder efter, at oplysningerne er modtaget. Den sammenligner den nære fortid med nutiden og afbryder oplysninger, hvis det ikke gør noget.
Denne form for hukommelse er normalt uændret gennem det meste af livet, i modsætning til langtidshukommelse, som ofte fejler med alderen.
Sidstnævnte henviser til minder og viden, vi bevarer over tid. Det er for eksempel takket være langtidshukommelsen, at du kan huske fødselsdage og vigtig viden til eksamen.
Hvor i hjernen er hukommelsen?
Vores erindringer er faktisk placeret i forskellige dele af hjernen i form af hukommelsesneuroner.
Disse er placeret i hippocampus, prefrontal cortex og i amygdala. Det er i sidstnævnte, at du
Både hippocampus og andre nærliggende områder af den mediale temporale lap er afgørende for langtidshukommelse. Men vores kort- og langtidsminder udvikler sig ikke samtidigt i hippocampus og i præfrontal cortex. Men former sig i hippocampus og bevæger sig til hjernebarken.
5 tips til hvordan man husker bedre
Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at huske bedre. Og disse fem tips har en videnskabelig effekt på din hukommelse:
1. Lær andre (eller lad som om du gør)
Hvis du forestiller dig, at du underviser i det, du skal lære, kan du reducere læringstiden og huske bedre, iflg en studie udført ved Washington University i St. Louis.
Årsagen er, at du bliver mere involveret, når du underviser, end hvis du lige har bestået en simpel test.
2. Lær på 50 minutters sessioner
Hvis du afsætter mellem 30-50 minutter til at lære nyt materiale, kan du lære af Louisiana State University’s Center for Academic Success.
Alt under 30 minutter er for lidt, mens at gå over 50 minutter kan være for meget information til din hjerne til at abstrahere på én gang.
Når du er færdig med indlæringssessionen, skal du tage en pause på 5-10 minutter, før du fortsætter med en ny, længere session igen. Det er i øvrigt mere effektivt med hyppige og kortere sessioner, end en længere session, som du gør nu og da.
3. En note i hånden
Du vil lære hurtigere, hvis du udskifter din pc med pen og papir, ifølge en undersøgelse fra Princeton University og UCLA. Forskere har fundet ud af, at når du tager notater i hånden, lytter du mere aktivt og du er i større grad modtagelig for vigtige begreber.
Omvendt vil notering på en pc føre til tankeløs transskription, og ikke mindst er det lettere at blive distraheret af for eksempel e-mail.
Tre undersøgelser viste, at elever, der scorede på bærbare computere, klarede sig dårligere end deres analoge venner i det lange løb.
“Noter, der er lavet på maskinen, er næsten ordret, i stedet for at oplysningerne behandles og omformuleres med deres egne ord, og det er skadeligt for læring,” siger psykologiprofessor Pam Mueller ved Princeton University.
4. Powernap
Det er vigtigt at hvile mellem læring, og hvis du sørger for at sove mellem timerne, kan du øge din hukommelse i op til seks måneder bagefter, ifølge ny forskning offentliggjort i Psychological Science.
Deltagerne, der havde sovet mellem sessionerne, huskede i gennemsnit omkring 10 ud af 16 ord på swahili, mens dem, der ikke havde sovet, kun huskede omkring 7,5 ord.
5. Gentage
Den gode gamle regel om gentagelse er uovertruffen for at skærpe hukommelse. Når du gentager information med mellemrum, sender du signaler til hjernen om, at det er information, der er vigtig at huske.
Derfor bør du tage dig tid til at gentage oplysningerne efter et par dage og uger senere. Dette er langt mere effektivt end at holde ud gennem en session.
Synes du, det er svært at huske navne? Du husker måske ansigtet på din nye kærestes tante, men glem hurtigt navnet. Men hvis du vil imponere din kæreste (og tante), kan du let huske navne ved hjælp af disse teknikker:
1. Vær motiveret til at huske
Motivation til at huske den andens navn er afgørende. En måde at gøre det på er at forestille sig, at du får 100.000 kroner for hvert navn, du lærer. Det handler simpelthen ikke om din evne til at huske, men at din motivation til at lære det nye navn ikke altid er til stede.
2. Fokuser på den du snakker med
Det siger Dr. Gary Small, professor i psykiatri og forfatter til bogen The Memory Bible: An Innovative Strategy for Keeping Your Brain Young.
Du husker navne meget lettere, hvis du gentager navnet, lige efter at du har hørt det.
For at huske et navn skal du fokusere på det i mindst et til to sekunder. Et velkendt trick er at gentage navnet umiddelbart efter at have hilst den anden person.
Sig for eksempel: “Rart at møde dig, Kari”. Så vil du meget lettere huske navnet i lang tid bagefter.
Et andet trick er at knytte det nye navn til en, du kender med samme navn.
For eksempel, hvis du har en fætter, der også hedder Kari, vil det hjælpe at forbinde det nye ansigt med din fætter.
At lære at huske navne er umagen værd. Tænk bare på den gode følelse, du får, når nogen husker dit navn.
Evnen til at huske navne er også placeret i tindingelappen, et område bag ørerne.
Forskning har vist at det er sværere at huske et navn, end det er at huske, hvilken slags erhverv personen har. For eksempel husker du, at personen arbejder som bager, men ikke hvad personens navn er.
Pas på din hjerne
MemoPro er et kosttilskud til dig, der ønsker at passe hjernen for livet. Når du tager to MemoPro -tabletter hver morgen, får du de vigtige B -vitaminer B1, B2, B3, B5, B6 og B12, vitamin C, ud over 300 mg bacopa monnieri.
MemoPro indeholder blandt andet 300 mg Bacopa monneri som kan være med til at forbedre din koncentration og hukommelse, og til at opretholde kognitiv funktion. Det kan også bidrage til normal blodgennemstrømning, som er forbundet med hjernens ydeevne. Vitamin C og B6 bidrager til normal psykologisk funktion. Vitaminerne B12, B1 og B2 bidrager til nervesystemets normale funktion. Vitamin B5 bidrager til et normalt energistofskifte.
Prøv MEMO
PRO
i 60 dage
50% rabat – kun kr 174,-
Indtast dit telefonnummer
Du vil blive sendt til en bestillingsformular, udfyldt med oplysninger relateret til dit telefonnummer. Her kan du kan læse mere om abonnementet og vilkårene inden du bestiller. Du bestiller ikke noget endnu.
