Stor hjerneguide: Sådan fungerer din hjerne

Intet organ dominerer kroppen som din hjerne gør. Med sine milliarder af nerveceller fungerer den som øverstkommanderende for alt fra hukommelse, intelligens til hvorfor du føler, som du gør.

Hvad sker der, når du forelsker dig? Eller hvorfor var Einstein så smart, da han havde en så lille hjerne? Og skal du have en høj IQ for at være kreativ?

Alt styres fra hjernen. Og i denne artikel tager vi dig under hjernebarken, den bølgede yderside, der ligner en valnød:

Hvad er det centrale nervesystem og det perifere nervesystem egentlig? Hvad er forskellen mellem den venstre halvkugle og den højre halvkugle?

Og hvad skete der med den menneskelige hjerne for 200.000 år siden?

hjernen evolusjon
EVOLUTION: Fra at bevæge os på fire ben, har vi efter formået at sætte 2 ben på månen, takket være udvikling.

Men bliv ikke overrasket, hvis du kun husker 10% af det, du læser. Dette er det snit, de fleste mennesker står tilbage med efter at have læst en længere artikel eller en bog.

Hjernen som filter 

Dette betyder ikke, at din hukommelse er dårlig, tværtimod kan du takke din hjerne, nærmere bestemt hippocampus for at fungere som et filter og for at have evnen til at filtrere ud, hvad der betyder noget for dig!

Der 60 mennesker i verden diagnosticeret med hyperthymesia (HSAM), også kaldet “høj samlet selvbiografisk hukommelse”. Med en sådan medfødt diagnose ville du kunne give en sanselig beskrivelse af hver eneste dag i dit liv.

Du kan huske, hvad du havde på, spiste til middag samt alle nyheder fra enhver dato. Ville det være en gave eller en forbandelse?

Vores hjerne og Einstein

I din hjerne finder du næsten 100 milliarder nerveceller, der arbejder kontinuerligt for dig.

Hvad der gør vores hjerne mere intelligent end dyr skyldes vores store hjernestørrelse i forhold til kroppen. Vi har også en stor hjernebark sammenlignet med andre dyr.

Men det er ikke størrelsen, der betyder noget. Både chimpansen og koen har en større hjerne end os. Det samme gælder elefanter og nogle hvaler. Hjernen på en blåhval kan være op til otte kilo!

Men hjernen hos relativitetsteoriens fader og nobelprisvinder i fysik Albert Einstein vejede “kun” 1230 gram, mindre end gennemsnittet på 1400 gram. Han havde dog flere nerveceller end gennemsnittet.

Du behøver heller ikke nødvendigvis at have en høj IQ for at være kreativ. For eksempel havde poppartiets far Andy Warhol en IQ på 86, hvilket er under gennemsnittet og medianen for verdens befolkning (100).

Hjernen som kontrolcenter

Homo sapiens betyder “den tænkende mand”, og vores hjerne er nu tre gange så tung som den var, da vi endelig stod op på to ben for 3,8 millioner år siden.

Hjernen fungerer som et kontrolcenter i centralnervesystemet. Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven. Hvis du for eksempel ødelægger rygmarven, betyder det et brud på “hovedlinjen” mellem hjernen og kroppen (det kan føre til hjerneskade, og konsekvensen bliver mere alvorlig, jo højere oppe i rygsøjlen skaden er. )

Hjernen består af lillehjernen, lillehjernen, diencephalon og hjernestammen.

LIMBISK SYSTEM;: thalamus absorberer alt, hvad der sker i hjernen, mens amygdala aktiveres, når du bliver bange.

Det er den højre halvkugle, der styrer venstre side af kroppen, mens den venstre halvkugle styrer den højre side af kroppen. Grunden til at hjernen styrer kroppen spejlvendt på denne måde, er fordi nervebanerne fra lillehjernen krydser over til den modsatte side ved overgangen til rygmarven-nærmere bestemt i thalamus og hjernestamme.

Thalamus er placeret i hypothalamus og sidder på hver side af hjernens midterlinje. Disse sender signaler til næsten hele hjernebarken med de seneste nyheder fra alle sanser. Du kan sammenligne thalamus med landsbyens nabo, en der kender sladder om alle.

Hjernebarken er som et lappetæppe

Hjernebarken er hjernens yderste lag og er omkring 2-6 millimeter tyk. Det er sæde for tanke, sprog, personlighed og problemløsning.

For at nervecellerne i hjernen skal fungere, skal de være en del af et nervecellennetværk. Hvordan disse kommunikerer kan du læse længere nede i artiklen.

hjernen barn
HJERNEN I UDVIKLING: Hjernen er langt fra fuldt udviklet, når vi bliver født, men fortsætter med at udvikle sig uden for livmoderen. Det betyder, at vi skal støtte og passe børnene, indtil de nærmer sig voksenalderen.

Vores hjernebark er opdelt i patches afhængigt af, hvor de forskellige dele er placeret i kraniet:

Ispletten er under isen. Når nogen stryger dig over kinden og tårer flyder, kommer disse signaler fra ispletten.

Tinningslappen styrer sprogforståelse og hukommelse, og det kan findes bag templet.

For at du kan se, er du afhængig af baghovedlappen. Og det er pandelappen, der giver dig kontrol over dine bevægelser.

Der er meget at huske på, når det kommer til hjernen. Men hvad er hukommelse egentlig?

Hver af de forskellige hjernelapper har sin egen funktion

Vores hukommelse

Du finder hukommelsescentret hippocampus i lillehjernen. Her er den gemt bag begge tidsmæssige lapper. Hippocampus betyder også søhest på latin, og det navn stammer simpelthen fra, at denne hjernestruktur ligner en søhest.

Det er i dette område af hjernen, at vi kan kode og gemme nye eksplicitte minder, der bliver til viden, fakta, begivenheder og rumlig hukommelse.

Men hippocampus fungerer også som et ret godt filter. Langt de fleste indtryk glemmes efter bare et par minutter, og efter et par dage husker vi næsten ikke noget. Vores minder bliver mindre detaljerede, og vi husker mest, hvad der har påvirket os meget følelsesmæssigt.

hjernen hukommelse
HUSK BEDRE: For at huske bedre kan det være umagen værd at bruge flere sanser. Du lærer mest, hvis stoffet taler til dine følelser. Tag notater, og læs gerne højt.

Et tip, hvis du vil huske bedre, er at læse højt for dig selv eller andre. Så får du oplysningerne både gennem syn og ører. For eksempel, hvis du taler om denne artikel, aktiverer du en hukommelse, og du vil huske bedre. Desuden får du langt mere til gengæld for at gentage materialet, da det er mere effektivt at genskabe tidligere oplysninger, end det er at læse flere gange.

Hjernen er assosiativ  

Vores erindringer er dybest set ikke bare placeret ét sted, men gemmes i fragmenter i forskellige dele af hjernebarken.

Vi siger, at vores hukommelse er associativ, og minder skal derfor også huskes i fragmenter.

I øvrigt kom sproget så sent som for 150.000 år siden. Ifølge mange sprogforskere stammer det menneskelige sprog fra Østafrika.

Tag vare på hjernen

Du har måske bemærket, at tunge tanker kommer, når du er ked af det? Eller at optimistiske tanker kommer, når du har det godt? Det er fordi vores erindringer afhænger af dit humør.

Funfact: Hvorfor er nogle venstrehåndet?

Omkring 10 procent af verdens befolkning er venstrehåndet. Den mest almindelige forklaring har været en neurologisk udvikling i fosterstadiet, som får deres højre halvkugle til at dominere.

Men nyere forskning har aflsøret huller i denne forklaring.

Et team ledet af biofysikere ved Ruhr-universitetet Bochum i Tyskland undersøgte ultralydsbilleder af fostre. De undersøgte billeder efter 8, 10 og 12 uger for at følge udviklingen i rygmarven.

Hvad de fandt var “asymmetrisk bevægelse” i fosteret, der opstår længe før de dele af hjernen, der styrer motorik, er forbundet med rygmarven.

Resultaterne tyder på, at det er den genetiske udvikling i rygsøjlen, der afgør, om du bliver højre- eller venstrehåndet. Ikke hjernen.

Træn den anden side

I øvrigt er der også omkring 1% af befolkningen, der er såkaldte ambidexts, hvilket betyder, at de er lige gode med begge hænder.

Ellers er det muligt at træne både højre og venstre side af kroppen, men det kræver meget træning over en lang periode.

Har du f.eks. Prøvet at børste tænder med venstre hånd, hvis du er højrehåndet? Eller styre computermusen med din venstre hånd?

Det er god træning for at styrke mental klarhed. Og selvom det ikke vil gøre dig klogere, vil du være i stand til at blive bedre til at koordinere og løse opgaver med begge hænder.

Flere sådanne små trin i hverdagen vil kunne hjælpe dig med at træne din hjerne.

Hvad der så sker, er, at du opretter nye nerveforbindelser i hjernen.

Desværre, når vi bliver ældre, bliver vores nerveforbindelser værre. Faktisk viser MR -billeder, at hjernen skrumper.

Demens: At være borte fra ens sind

Demens, bogstaveligt oversat, betyder at være væk fra ens sind. Grundlæggende handler denne tilstand om hjernesvigt.

Hjernen demens
NÅR HJERNEN FEJLER: Demens er en fællesbetegnelse for flere hjernesygdomme, der fører til kognitiv svækkelse.

Den mest almindelige form for demens er Alzheimers, en hjernesvigt, der er forbundet med den forkerte nedbrydning af et bestemt protein.

Men det er muligt at modvirke denne type hjernesvigt ved at holde hjernen aktiv ind i alderdommen. Så kræver det meget mere for nogle proteiner at blive nedbrudt, så de sætter din hjerne ud af funktion.

Hjernen styrer vores følelser

Du tænker måske ikke over det, men alle følelser i kroppen styres af kemiske stoffer i hjernen. Selvom det nogle gange kan føles som om et kærlighedsforhold kommer fra sommerfugle i maven. Eller at angsten kommer fra brystet.

Følelserne styres fra nervesystemet placeret i lillehjernen. Som vi har set, består nervesystemet af milliarder af nerveceller. Disse kontrollerer genialt blandt andet vores tanker, følelser, adfærd og bevægelser.

Hjernen forbinder signaler mellem forskellige nerveceller og områder i et voldsomt tempo. De hurtigste nerveimpulser kan nå en hastighed på 360 km / t!

De tre vigtigste neurotransmittere, der frigives, når nogen for eksempel er venlige mod os, kaldes for eksempel dopamin, serotonin og oxytocin.

Hjernen modtager også signaler fra ansigtsmusklerne. For eksempel vil den reagere, hvis du laver et vredt ansigtsudtryk. Derefter vil det aktivere vrede- og frygtcentret i hjernen kaldet amygdala.

hjernen botox sinnarynke

Forskere har gradvist fundet ud af, at botoxbehandling resulterer i mindre aktivering af amygdala. Når sprøjten indsættes i ansigtets muskler, holder de op med at fungere, da nervecellerne, der styrer musklerne, ikke længere er i stand til at sende signaler.

Følelser er faktisk en kompleks interaktion mellem flere dele af hjernen, det limbiske system og en ring omkring hjernestammen, der består af hippocampus, amygdala, olfaktoriske løg og dele af hypothalamus og thalamus.

Hver del af hjernen er således specialiseret til at udføre sine egne opgaver. For eksempel aktiveres et område på bagsiden af ​​hovedet, når vi ser (den visuelle cortex), og et område af templet, der er mest aktivt, når vi hører (det auditive cortex).

Følelser er således et avanceret samspil mellem flere dele af hjernen.

Lynhurtige signaler

Det, der får nervesystemet til at fungere så hurtigt, skyldes, at elektriske signaler sendes ned i nervecellerne.

Elektriske signaler sendes ned i nervecellelegemet og ud i nervecellegrenen kaldet “axon”.

elektriske signaler i hjernen
DENDRITT: Hver nervecelle består også af dendritter. En nervecelle kan have op til 20.000 dendritter. Hver dendrit kan have flere grene, og hver gren kan have flere synopser, der sender signaler til andre nerveceller og modtager signaler tilbage. Det er gennem dendritter, at nervecellen modtager information fra andre nerveceller.

I slutningen af ​​axonet omdannes det elektriske signal til et kemisk signal, der sendes over det enorme synapagap på 20 nanometer.

Når det kemiske signal er overført til synapsen, kan det konverteres til et elektrisk signal, der bevæger sig til en anden nervecelle.

En synapse er således det sted, hvor et signal overføres fra den ene nervecelle til den næste.

Vi er født med et bestemt antal nerveceller, og selvom vi ikke kan få flere, kan du ønske dig flere synapser!

Hvis du har mange synapser, kan du bedre tilpasse dig nye udfordringer. Hver gang du lærer noget nyt, dannes nye synapser. Men disse forsvinder igen, hvis du ikke gentager.

Det kan tage alt fra et par minutter til dage til år at lære noget nyt.

Elektriske signaler like raske som en formel 1 bil
LYNRASK: Nogle nerveimpulser kan nå en hastighed på 360 km / t. Det er lige så hurtigt som en Formel 1 -bil.

Det centrale og perifere nervesystem

Vores nervesystem omfatter centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Deres job er at kontrollere kroppens adfærd ved at holde styr på muskler og kirtler. Det er for eksempel takket være nervesystemet, at vi kan bevare kroppens position og ikke kollapse.

Det styrer også det autonome nervesystem, som vi ikke kan kontrollere med viljen.

Det autonome nervesystem er yderligere opdelt i det sympatiske nervesystem, det parasympatiske nervesystem og det enteriske nervesystem.

Det er det sympatiske nervesystem, der reagerer på stress og truende farer, får blodtryk og puls til at stige, udover at generere følelser af ophidselse.

Hjernen er plast

Vores hjerne har udviklet sig over 500 millioner år. Først eksisterede kun reptilhjernen (som vi i dag kender som baghjernen). Arten Stegosaurus vejede for eksempel op til tre tons, men havde en hjerne på kun 80 gram, knap større end en citron. Så er det måske ikke så mærkeligt, at vi i dag finder dinosaurerne på museer.

Det tog yderligere 250 millioner år, før de ældste pattedyr udviklede det, der kaldes det limbiske system.

Tænk bare på, hvordan Homo Habilis og Homo Rudolfensis lavede primitive stenværktøjer for 2 millioner år siden til nutidens mennesker, der udvikler avanceret teknologisk udstyr.

Hjernen teknologi
HJERNENS UDVIKLING: Hjernen har ændret sig enormt i løbet af de sidste 200.000 år.

I 2003 begyndte NASA for eksempel at eksperimentere med robotter for at udforske livet på Mars. Lidt af et kvantespring fra at udvikle noget, der med velvilje kunne kaldes et økseværktøj.


Det var omkring 40.000-50.000 år siden, at mennesker begyndte at ligne dem, vi ser i dag: de kunne tænke abstrakt, bruge symboler, planlægge, bruge avanceret sprog og havde mange andre menneskelige kvaliteter.

Ifølge forskning er det især et område omkring indlandsisen øverst på bagsiden af ​​hovedet og i lillehjernen, der har formet den moderne hjerne.

Dette område omkring indlandsisen er relateret til blandt andet planlægning, opmærksomhed, selvbevidsthed og langtidshukommelse.

Lillehjernen er derimod ofte knyttet til balance og motorisk kontrol, mens den er tæt forbundet med sprog, arbejdshukommelse og sociale færdigheder.

Som vi har set, er det desværre ikke muligt at danne nye nerveceller, men du kan træne dig selv til flere synapser.

Det gør du ved at lære nye ting. Derudover påvirker fysisk aktivitet også din hjerne. Det reducerer risikoen for demens, depression og diabetes type 2. Det kan endda gøre dig mere intelligent, opmærksom og mindre stresset.

Kost er også vigtigt for at passe på hjernen. Ud over fedt skal hjernen have nok essentielle B -vitaminer. B -vitamin har den egenskab, at det bidrager til nervesystemets normale funktion og normale psykologiske funktion.

Vitamin B12 (cobalamin) er vigtigt i celledeling. B6 -vitamin er vigtigt for at lave neurotransmittere, så nerveceller kan kommunikere med hinanden.

MemoPro er et kosttiskudd som indeholder blandt andet 300 mg Bacopa monneri som kan være med til at forbedre din koncentration og hukommelse, og til at opretholde kognitiv funktion. Det kan også bidrage til normal blodgennemstrømning, som er forbundet med hjernens ydeevne. Vitamin C og B6 bidrager til normal psykologisk funktion. Vitaminerne B12, B1 og B2 bidrager til nervesystemets normale funktion. Vitamin B5 bidrager til et normalt energistofskifte.

Prøv MEMO

PRO

i 60 dage

50% rabat – kun kr 174,-

Indtast dit telefonnummer

Du vil blive sendt til en bestillingsformular, udfyldt med oplysninger relateret til dit telefonnummer. Her kan du kan læse mere om abonnementet og vilkårene inden du bestiller. Du bestiller ikke noget endnu.


Kilder: